Bodil Kirstine Rasmusdatter ²⁸⁴

  Begivenheder i hendes liv:

• Emigration, 7 Dec. 1875, Hamburg, Tyskland. ²⁸⁵ Afrejse fra Hamburg på skibet "Shakespeare"

• Immigration, 23 Feb. 1876, Wellington, New Zealand. ²⁸⁵ Ankommer til Wellington, New Zealand ombord på skibet "Shakespeare"

• Brev: Brev til søsteren Karen Rasmusdatter, 24 Feb. 1887, Halcombe, New Zealand.
Halcombe 23nd februar 1887

Kære søster, svoger og børn.

Nu vil jeg skrive eder til, hvor vi ser, at I er raske og har det godt og samtidig vil jeg med Guds hjælp håbe at jeg kan meddele jer det samme. Kære, hvilken glæde da vi modtog jeres portrætter og pigerne blev så glade, da de så deres moster, for de kender dig jo ikke. Anna var jo meget lille dengang vi rejste hjemmefra. Det er også 2 pæne portrætter. I er jo så kostbart påklædt, som nogen kan være. Jeg kan nok forstå at jeres børn har klædt jer på og det er jo en stor glæde for os at høre, at de elsker deres gamle forældre og meget mere må det være for jer selv. I lever nok lidt hos den ene og lidt hos den anden. Så kan det fordrive sorgen ikke sandt svoger for det velsignede rugbrød og øl, som du fik hjemme i Danmark.

Nu vil jeg fortælle dig noget, kan du huske Jens hvor mange gange du bandede over mig ude på Engen



[side 2]

at du aldrig nogen sinde ville rejse til dine børn. Har du det dog ikke meget bedre end da du måtte ligge på tagene hjemme og døje ondt for det stakkels brød, jo I må vist takke vor Frelser for, at han leder os på en bedre vej end vi nogen sinde kunne vide eller forstå. Hvad det angår, da har vi aldrig savnet hverken brød eller øl. Jeg laver selv min gær, når vi så får godt med bær, kan vi lave et velsignet stykke brød og øl
laver jeg af humle og sukker og sætter gær på, lige som hjemme, så er det ligesom når min kæreste kommer ridende hjem, jeg er tørstig moder! Han er ranger her i byen tillige med vejmand, det vil sige han skal tage de kreaturer, som kommer på vejene og bringe det i paddock [LP: indelukket?] så er Rasmus Skomageren penge-keeper [LL/LP: pengeopkræver], derpå skal far til ham og anmelde det. Derpå går han til paddocken [?] (indelukket) og sætter kvæget i bås, fordi så må folk gå til Rasmus for at få deres kreaturer og betale fordi det tog fløjten [LP: stak af], inden de får det ud igen, det er fars arbejde i sommer, er det.
side 2 øverst skrevet på hovedet]

kan du ikke skaffe mig viden om hvorvidt vor søster er levende eller ej. Jeg har ikke hørt fra hende i 3 år. Nu I alle være raske og jeg takker for jeres portrætter indtil videre. Du har ikke skrevet et ord om Christiane, hvor er hun? Lev vel.
3]
Han rider flere gange om dagen for han er spekulant [LP: person, der spekulerer], han lader dem ikke ræsonnere [LP: overveje] derfor kommer han ofte efter dem, som tænker, nu er han redet hjem, nu kan vi nok lade vores kvæg og heste gå, nu er der ingen fare. Dem kan I tro han passer på, men det skal han jo også gøre. Han får sin dagløn derfor og han gør det jo for hele byen og langbordet, det er lige som et sogneråd hjemme. Så den tid der kan blive til overs beskæftiges han så hjemme med hvad der er at gøre. Hvor der er så mange kreaturer, er der altid noget at bestille og han hjælper os lidt inden døre. Så får han sig en flaske øl. Ja vi kan da sommetider få ham til at hjælpe os med at kerne en 18 til 20 pund smør på en drik øl. I denne sommer har vi 8 malkekøer. I kan tro der er noget at bestille med så megen mælk og smør, imellem 20 og 30 pund om ugen og det har i et par måneders tid været så varmt, at det ikke har været behageligt at lave smør, men det er med at komme op af sengen fra morgenstunden. Med det døjer vi 2 gamle ikke ondt med, når vi vil.

[3 øverst skrevet på hovedet]

Kære søster det gør mig meget ondt for Rasmus og hans kone. Hils dem mange gange fra os, at de bærer deres kors med tålmodighed, vi ved jo, at denne verden er en Jammerdal. Og lad os stræbe efter at følges med vor Frelser, så vi kan mødes med ham i det evige Paradis, hvor der er fryd og glæde.

[side 4]

Men vi skulle dog også gerne dægges [LL: kærtegne] lidt, når der bare kan blive tid der til, for vi er lige så gale til at holde af hverandre, som dengang du Jens var nede at hjælpe os med at skære tørv på Lerbæks Engen, du sagde, at vi holdt for meget af hverandre, det kunne ikke vare ved, det var du vis på, det var kun i hvedebrødsdagene og tænk de har ikke fået ende endnu, men det takker vi den almægtige Gud for, det kommer ikke af os selv.

Nu har vi frugttræer i hele den ager, hvor huset står, jeg tænker at vi har et par hundrede og de er ympet [LL: podet], så at sige alle sammen dejlige æbler. i år får vi ikke ret mange for blomsterne fik skade, vi havde så meget nattefrost i den tid de blomstrede, så de fik skade, men forrige år havde vi mange og vi spiste de sidste julemorgen.

xxx var her xxx nye æbler her for så begynder så høsten straks efter. Jens og Rasmus har hver en 3 - 4 børn. Christian er skomagersvend i en stor by, han er 22 år, Peder er 19 år, Anna er 17 år og Grete er 11 år, hun er omtrent lige så stor som jeg er og går i engelsk skole hver dag. Anna ligner Olle Hanssens kone, så kender i hende nok. De går én gang om ugen op til vores præst for at blive hørt i det danske sprog, så de kan blive konfirmerede. /han er xxx
det er en dejlig mand til at lægge ud for os /hvor xxx
/han vil gerne xxx
/os fra verden til vor
/Frelser

Bodil blev gift med Landmand Rasmus Andersen den 21 Mar. 1851 i Damsholte, Mønbo, Præstø, Danmark. (Landmand Rasmus Andersen blev født den 29 Mar. 1826 i Nebølle, Stege, Mønbo, Præstø, Danmark ²⁸⁵, døbt den 9 Apr. 1826, døde den 31 Mar. 1901 i Halcombe, New Zealand og blev begravet den 2 Apr. 1901 i Halcombe, New Zealand.)