Karen Rasmusdatter ⁷⁷

  Begivenheder i hendes liv:

• Folketælling, 1 Feb. 1845, Dame, Fanefjord, Mønbo, Præstø, Danmark. ⁸¹ Husstanden består af:
Jens Bering, 49, Gift, Skolelærer, Colind Sogn, Randers Amt
Petronell Christine Licht, 52, Gift, hans Kone, Windtofte i Sjælland
Karen Rasmusdatter, 22, Ugift, Tjenestepige, Fanefjord Sogn

• Emigration, 1882, Danmark til Humboldt District, Californien. ⁸²

• Brev: Brev fra søsteren Bodil Rasmusdatter, der emigrerede til New Zealand, 24 Feb. 1887.

vil du sende det andet brev til Sofie

Halcombe 23nd februar 1887

Kære søster, svoger og børn.

Nu vil jeg skrive eder til, hvor vi ser, at I er raske og har det godt og samtidig vil jeg med Guds hjælp håbe at jeg kan meddele jer det samme. Kære, hvilken glæde da vi modtog jeres portrætter og pigerne blev så glade, da de så deres moster, for de kender dig jo ikke. Anna var jo meget lille dengang vi rejste hjemmefra. Det er også 2 pæne portrætter. I er jo så kostbart påklædt, som nogen kan være. Jeg kan nok forstå at jeres børn har klædt jer på og det er jo en stor glæde for os at høre, at de elsker deres gamle forældre og meget mere må det være for jer selv. I lever nok lidt hos den ene og lidt hos den anden. Så kan det fordrive sorgen ikke sandt svoger for det velsignede rugbrød og øl, som du fik hjemme i Danmark.

Nu vil jeg fortælle dig noget, kan du huske Jens hvor mange gange du bandede over mig ude på Engen



[side 2]

at du aldrig nogen sinde ville rejse til dine børn. Har du det dog ikke meget bedre end da du måtte ligge på tagene hjemme og døje ondt for det stakkels brød, jo I må vist takke vor Frelser for, at han leder os på en bedre vej end vi nogen sinde kunne vide eller forstå. Hvad det angår, da har vi aldrig savnet hverken brød eller øl. Jeg laver selv min gær, når vi så får godt med bær, kan vi lave et velsignet stykke brød og øl
laver jeg af humle og sukker og sætter gær på, lige som hjemme, så er det ligesom når min kæreste kommer ridende hjem, jeg er tørstig moder! Han er ranger her i byen tillige med vejmand, det vil sige han skal tage de kreaturer, som kommer på vejene og bringe det i paddock [LP: indelukket?] så er Rasmus Skomageren penge-keeper [LL/LP: pengeopkræver], derpå skal far til ham og anmelde det. Derpå går han til paddocken [?] (indelukket) og sætter kvæget i bås, fordi så må folk gå til Rasmus for at få deres kreaturer og betale fordi det tog fløjten [LP: stak af], inden de får det ud igen, det er fars arbejde i sommer, er det.
side 2 øverst skrevet på hovedet]

kan du ikke skaffe mig viden om hvorvidt vor søster er levende eller ej. Jeg har ikke hørt fra hende i 3 år. Nu I alle være raske og jeg takker for jeres portrætter indtil videre. Du har ikke skrevet et ord om Christiane, hvor er hun? Lev vel.
3]
Han rider flere gange om dagen for han er spekulant [LP: person, der spekulerer], han lader dem ikke ræsonnere [LP: overveje] derfor kommer han ofte efter dem, som tænker, nu er han redet hjem, nu kan vi nok lade vores kvæg og heste gå, nu er der ingen fare. Dem kan I tro han passer på, men det skal han jo også gøre. Han får sin dagløn derfor og han gør det jo for hele byen og langbordet, det er lige som et sogneråd hjemme. Så den tid der kan blive til overs beskæftiges han så hjemme med hvad der er at gøre. Hvor der er så mange kreaturer, er der altid noget at bestille og han hjælper os lidt inden døre. Så får han sig en flaske øl. Ja vi kan da sommetider få ham til at hjælpe os med at kerne en 18 til 20 pund smør på en drik øl. I denne sommer har vi 8 malkekøer. I kan tro der er noget at bestille med så megen mælk og smør, imellem 20 og 30 pund om ugen og det har i et par måneders tid været så varmt, at det ikke har været behageligt at lave smør, men det er med at komme op af sengen fra morgenstunden. Med det døjer vi 2 gamle ikke ondt med, når vi vil.

[3 øverst skrevet på hovedet]

Kære søster det gør mig meget ondt for Rasmus og hans kone. Hils dem mange gange fra os, at de bærer deres kors med tålmodighed, vi ved jo, at denne verden er en Jammerdal. Og lad os stræbe efter at følges med vor Frelser, så vi kan mødes med ham i det evige Paradis, hvor der er fryd og glæde.

[side 4]

Men vi skulle dog også gerne dægges [LL: kærtegne] lidt, når der bare kan blive tid der til, for vi er lige så gale til at holde af hverandre, som dengang du Jens var nede at hjælpe os med at skære tørv på Lerbæks Engen, du sagde, at vi holdt for meget af hverandre, det kunne ikke vare ved, det var du vis på, det var kun i hvedebrødsdagene og tænk de har ikke fået ende endnu, men det takker vi den almægtige Gud for, det kommer ikke af os selv.

Nu har vi frugttræer i hele den ager, hvor huset står, jeg tænker at vi har et par hundrede og de er ympet [LL: podet], så at sige alle sammen dejlige æbler. i år får vi ikke ret mange for blomsterne fik skade, vi havde så meget nattefrost i den tid de blomstrede, så de fik skade, men forrige år havde vi mange og vi spiste de sidste julemorgen.

xxx var her xxx nye æbler her for så begynder så høsten straks efter. Jens og Rasmus har hver en 3 - 4 børn. Christian er skomagersvend i en stor by, han er 22 år, Peder er 19 år, Anna er 17 år og Grete er 11 år, hun er omtrent lige så stor som jeg er og går i engelsk skole hver dag. Anna ligner Olle Hanssens kone, så kender i hende nok. De går én gang om ugen op til vores præst for at blive hørt i det danske sprog, så de kan blive konfirmerede. /han er xxx
det er en dejlig mand til at lægge ud for os /hvor xxx
/han vil gerne xxx
/os fra verden til vor
/Frelser

• Folketælling, Jun. 1900, Pacific Township, Humboldt, Californien. ⁸³

• Dødsannonce, 21 Apr. 1908, Eureka, Californien, USA. ⁷⁴ I dødsannoncen i "Daily Humboldt Times", Eureka, Californien, Tirsdag den 21. april 1908, side 5:
"JENSEN - På Sunny Side den 20. april 1908 døde Karen, den elskede enkefrue efter J.P. Jensen og den elskede moder til fru Annie [LP: Christiane] Nelson, fru Mary Johnson, Rasmus og J. C. Jensen fra Danmark, i en alder af 85 år.

Venner og bekendte inviteres til deltagelse i begravelsen den 22. April 1908, kl. 15.00 fra Fred Nelsons bopæl, på hjørnet af Spring og Allard Streets. Begravelsen finder sted på Myrtle Grove Cementery"

• Ukendt dødsannonce, 22 Apr. 1908, Eureka, Californien, USA. ⁷⁴ En anden dødsannonce fra en ukendt kilde var mere detaljeret. Dødsannoncen blev fundet blandt hendes barnebarn Nellie Jensen Sholins efterladenskaber:
"Fru Karen Jensen, som har boet længe i landet, døde i går eftermiddags, i den høje alder af 85 år, i hjemmet hos hendes datter fru Fred Nelson på Spring Street.

Almindelig svækkelse som følge af den høje alder var årsag til hendes bortgang.

Hun stammede fra Danmark og var født i året 1823. Hun kom til Humboldt med sin mand i 70erne. Hun boede her i landet de seneste 30 år og overlevede sin mand med næsten 9 år. I de sidste år svækkedes hun hurtigt og var meget svag ved dødsfaldet. Hun levede et godt liv og da indkaldelsen til de utalliges karavane kom, var hun klar til at møde sin skaber.

I mange dage var hun klar over, at hun havde kort tid tilbage på denne syndefulde jord, kaldet Jorden, og forsikrede sine elskede at dødsenglen skulle være velkommen, når den kolde hånd var lagt på hendes aldrende pande.

Fru Jensen efterlader sig fire børn, Fru Fred Nelson og Chris Jensen fra Eureka, fru Frank Johnson fra Ferndale og en søn og datter nu i Danmark.

Begravelsen vil blive afholdt fra Hr. og Fru Fred Nelsons hjem, på hjørnet af Spring Street og Allard Avenue, kl. 02 onsdag eftermiddag. Rev. Peterson og Fader Wible forretter gudstjenesten. Gravsætningen vil foregå på Myrtle Gove Cementary."

• Biografi, 16 Jul. 1913, Bridgeville, Humboldt, Californien, USA. ⁷⁴ George Jensen, søn af Karen Rasmussen's søn, Rasmus Jensen, anfører dette om sin elskede bedstemor in sin dagbog i sektionen begyndende på side 47, den 16 juli 1913. Familien Jensens hjemsted er tretten mil nord for Bridgeville, Humbolt Amt, Californien ved Van Duzen floden:
"Længere mod højre var en anden bakke, Bald, ned ad hvilken førte en vej til min onkel Fred Nelson. Ofte kiggede vi på bakken efter opsadlede heste. Ofte så jeg med længselsfulde øjne efter en hvid hest som et tegn på, at min bedstemor var på vej. Hun havde stor del i min opvækst. Jeg elskede hende. Hun var lille og elskelig. Jeg var den eneste, der fik lov til at leje med hendes knapper i den røde dåse. Nu - femogtyve år efter - har jeg igen fået de samme knapper. De har stadig betydning for mig, hver eneste fortæller en kærlighedshistorie. Jeg tror, at jeg vil beholde dem for altid. Den røde dåse er desværre forsvundet. Sommetider havde hun en orange i sin tøjle - en ekstraordinær sjælden luksus. Jeg kunne få lov at lege med den, når vi var alene i hendes værelse - eller nærmere vores værelse."

På side 54:
"Det første, som jeg kan erindre svagt, var da jeg som 4 årig i nederdel legede ved fårenes indhegnede vandhul. Jeg tog en spand vand fra fårenes vandhul og hældte den over mig. Selvfølgelig skreg jeg og bedstemor kom løbende, tog mig og satte mig under vandpumpen."

Karen blev gift med Væver Jens Peter Christensen, søn af Christen Nielsen og Ane Jensdatter, den 14 Nov. 1845 i Fanefjord Kirke, Fanefjord, Mønbo, Præstø, Danmark.⁷² (Væver Jens Peter Christensen blev født den 29 Feb. 1820 i Dame, Fanefjord, Mønbo, Præstø, Danmark ⁷³, døbt den 16 Apr. 1820 i Fanefjord Kirke, Fanefjord, Mønbo, Præstø, Danmark ⁷³ og døde den 11 Nov. 1898 i Eureka, Humboldt, Californien, USA ⁷⁴.)

  Begivenheder i deres ægteskab:

• Folketælling, 1 Feb. 1855, Dame, Fanefjord, Mønbo, Præstø, Danmark. ⁷⁸ Husstanden består af:
Jens Peder Kristensen, 35, gift, husfader
Karen Rasmusdatter, 32, gift, hans kone
Kristen Jensen, 9, ugift
Anne Sofie Jensen, 7, ugift
Rasmus Jensen, 3, ugift
Maren Kirstine Jensen, 2, ugift

• Folketælling, 1 Feb. 1870. ⁷⁹ Familien er anført i folketællingen 1870 for Præstø, Møn, Fanefjord, Tostenæs

• Folketælling, 1 Feb. 1880. ⁸⁰ Familien er anført i folketællingen 1880 for Præstø, Møn, Fanefjord, Tostenæs

• Indvandring, 26 Jul. 1882. Jævnfør New York Passenger Lists 1820-1957 ankommer Jens Peter Christensen og hustru Karen Rasmusdatter (i USA kaldet Carrie Rasmussen) med deres to døtre Christiane og Marie med skibet Hekla fra København.